Vi har lokaler i den røde gård, men opholder os mest udendørs – både sommer og vinter. Vi bygger med reb og rafter (pionering), laver mad på bål, bevæger os rundt i skoven og ved fjorden, når vi løser forskellige opgaver og lærer gå efter kort og kompas eller gps. Vi bader, fisker eller sejler på fjorden, vi vandrer, lærer førstehjælp, hygger os og nyder fællesskabet og meget meget mere.
Vi deltager flere gange om året i fælles-arrangementer med andre spejdergrupper fra vores distrikt.
Juniorspejdere er inddelt i patruljer på ca. 5-6 spejdere, der så “holder sammen” ifm. opgaver der skal løses, og det passer også fint med et telt til deling, når vi sover ude.
Mødested og mødetid:
Juniorerne mødes ved Låenhus om tirsdagen kl. 18.30-20.00
Spejderloven:
En spejder:
lytter til Guds ord
er hjælpsom
respekterer andre
værner naturen
er til at stole på
tager medansvar
finder sin egen mening
Spejderløftet:
Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.