Ny spejder?

20140904_170411Alle børn fra 1. klasse er velkomne som spejdere i Oue-Valsgaard Gruppe – og jo flere vi er, jo sjovere 🙂

Hvis du gerne vil starte til spejder, har vi kun en forventning til dig – nemlig at du kan lide at være ude! Så det eneste du skal gøre for at være med er at møde op ved Låenhus tirsdag kl. 18:00 eller torsdag kl 16:30 og gå med os i skoven.

Aldersgrupper og enheder:

  • Bævere er børn fra 1. klasse og mødes torsdag 16.30 – 18.00
  • Ulve er børn fra 2. og 3. klasse og mødes torsdag 16.30 – 18.00
  • Juniorer er børn fra 4. og 5. klasse og og mødes tirsdag 18.00 – 19.30
  • Tropsspejdere er børn fra 6. og 7. klasse og og mødes tirsdag 18.00 – 19.30

Kig under bæver/ulve og junior/trop for at læse mere om de enkelte enheder, mødetider osv.

Udstyr/uniform
Vi har ingen forventninger til udstyr – det vi har brug for til de ugentlige møder har vi i gruppen. Dog er det nødvendigt med ordentlig beklædning, så du ikke bliver kold og våd, når vi er i skoven – det tager nemlig rigtig meget af det sjove, når man går rundt og fryser. Så gode gummistøvler, godt regntøj og vintertøj til den kolde tid.

Ang. uniform kan den købes i spejdernetbutikken www.55nord.dk – men det forventes ikke, at du har sådan en eller får den lige med det første. Det ville dog være fint at have et tørklæde, mest for at andre kan se “hvad du er for en”, altså en spejder 🙂 Men igen er det ikke noget krav, det vigtigste er DIG og at du har lyst til at være her!

 

Ny leder?

Hvis du godt kunne tænke dig at blive leder hos Oue-Valsgaard Spejderne, så kontakt os så tager vi en snak. Klik her og skriv en besked eller kig under den enhed, du gerne vil være leder for og find kontaktoplysninger på enhedens kontaktperson 😉